Materialeanalyse

Hvorfor dette valg:

Afsveden træ kontra trykimprægneret

Aktivitetshuset skal fremhæves ved at bruge ”gamle” byggematerialer, og gerne efter de gamle fremstillings metoder, kombineret med nye tiltag, da det ikke er muligt at indbygge vinduer, døre og isolering ind i projektet. Kunsten bliver at få det ”gamle” sammensat med det nye og skabe en historie til Ødis området. Derfor står valget på afsvedet træ kontra trykimprægneret.

Afsvedet træ-imprægnering, hvad er den nu af, kontra tryk imprægneret træ.

En ældgammel lavteknologisk teknik, der havde sine rødder i det gamle Japan, men det er faktisk også blevet lavet og anvendt af de gamle nordiske vikinger.

Materialet er lærketræ og asp. Man afsvedet træet og brænde sukker stofferne ud af træet. Vikingerne brugte den metode, når deres store stolper til deres haller skulle bygges og sættes i jorden. Ved denne metode og sukkeret er ude af træet, har mikroorganismer og jordlevende organismer ikke mulighed for at leve i træet og nedbryde det eller få træet til at rådne.

Kineserne har taget denne metode og udviklet en lavteknologisk metode og perfektioneret den, ved at vikle det papir omkring og med de rette lag inden det bliver brændt af. Forfinet til de forskellige tykkelser træet måtte være i.

Der findes producenter der nu varmebehandler træet i dag for at få samme effekt. Om det er bedre end brændt eller tæt på, bliver der forsket i. Berit Time fra Sintef Byggeforskning følger med i denne udvikling, men ser ingen problemer i denne metode af bearbejdelse af træet. Her er endnu ikke veldokumenteret.

Afsveden træ menes at være sundt for indeklimaet end imprægneret træ.

https://ing.dk/artikel/vikingernes-afsvedede-traeimpraegnering-bliver-brugt-igen-157968

Bygning i Tyskland beklædt med afsveden træ

Det er for det meste trykimprægneret træ lavet af fyrretræ, der bliver bruget i mange bygninger og hjem. I mange tilfælde også steder hvor det i bund og grund ikke er nødvendigt. Materialet er beregnet til udendørs brug. Det gør træet mere modstandsdygtigt mod råd, svamp og insektangreb.

Selve produktionen af dette materiale går ud på af trække luft og vand ud af træet og derefter tilsættes en kemisk proces der mætter træets ydresider. Hvis en trykimprægneret stolpe bliver skåret over vil man kunne se hvor imprægneringen hører op. I tilfælde af dette vil man lukke den opskåret ende med en forseglning.

Nordisk Træbeskyttelses Råd sikre kunderne og markedet med et (NTR-mærke) så man kan se at træet er behandlet og produceret på den korrekte måde og hvor længe det har lagt i trykimprægneret tanke. Der er forskellige mærkninger til de forskellige imprægneringer af træet og hvilke stoffer der er brugt til dette. Mærkatet sikre kunderne at træet har en lang holdbarhed og er godkendt af miljøstyrelse.

Miljøstyrelsen anbefaler dette mærkat. Mærkningerne er NTR AB, facadebeklædning og andet, hvor vand kan løbe fra og ikke har jordkontakt. NTR A materiale der kan bruges til konstruktioner der har direkte jordkontakt f.eks. carporte og stolper. NTR M materialet er til brug ved direkte havvand som badebroer og kajanlæg. NTR Gran primært fyrretræ, der skal anvendes på samme måde som NTR AB.

Danmark har et DK-mærke hvor der stilles skrappere krav til produktet og er trykimprægneret i Danmark. Træ, der er trykimprægneret i Danmark, indeholder stoffer der er risikovurderet og godkendt af miljøstyrelsen.

Importeret træ kan indeholde kobber og borforbindelser, men også krom og fosforforbindelser ved imprægneringen, der kan være sundhedsskadelige, hvis det ikke bliver anvendt korrekt f.eks. hvis det skal brændes eller vaskes, og kommer i kontakt med fødevare eller foder til dyr. Det må stadig gerne importers og anvendes i Danmark, bare ikke fremstilles.

Man anbefaler dog at træet ikke skal anvendes i småbede og små haver, hvor der groes mad og andet pga. de kemiske stoffer, og ved længere varende arbejde bør man anvende handsker og maske, da træstøv og andet kan være sundhedsskadeligt for huden.

NTR og DK mærkning garantere træets fremstilling og har de miljøkrav der stilles, men udenlandske kan man ikke være helt sikker, men det udelukker ikke for at træet er ordentligt lavet, så indkøbe og brug af dette er op til ens egen samvittighed.

Trykimprægneret træ udendørs har en generel levetid på ca. 20-25 år.

Ikke trykimprægneret træ kan sagtens anvendes til beklædning og andet der ikke har jordkontakt, hvis man behandler det med enten maling, lakering eller andet, der kan modstå vind, vejr og fugt.

Ved det skal afskaffes både det foregå i ordnede forhold, som aflevering på en genbrugsstation, og i visse tilfælde kan det blive afhentet når der hentes storskrald.

https://www.bolius.dk/trykimpraegneret-trae-godt-og-skidt-17626/
https://youtu.be/JLxLiD8UTwM
https://youtu.be/Gd2MavbyLok

Tagkonstruktioner

Fordele og ulemper ved let- og tungt tag.

Først hvorfor valget står på let tag og materialet, der lægges på til aktivitetshuset.

Opgaven går ud på at lave et let tag, der derfor minimeres der nogle krav og materialer, men byder ind med nye tiltag, så det æstetisk står til bygningen, men samtidig holder tæt og udfylder sin funktion fuldt ud.

Normalt vil man se på områdets bebyggelser og vurdere hvilket tag, man skal/kan vælge for at ens hus falder ind. Det gælder både udseendemæssigt og i stil med sit eget hus. Det valgte tagmateriale skal også gerne vælges så det i fremtiden eventuelt kan sættes til salg. Det har stor betydning for ny køber, at huset ikke falder ud for kategori af de omkring liggende huse og de skal bruge penge på nyt eller man får en mindre værdi for sit hus.

Aktivitetshuset skal efterlignes et langhus fra vikingetiden, der er halveret. Her bliver valgene pludselig meget mindre, da taget buer over tagryggen for at skabe den rigtige stil, udtryk og udseende. Taget vil have indbygget vinduer og solceller, så der skabes mere lys, men at man også tænker grøn energi og huset kan stå som selvforsynende, hvis vejret tillader det. Vinduerne er sat mellem hver anden limtræsspær top-ryg, og mellem vinduerne er her lagt solceller, resten af taget ligges med shingles-plader lavet af.

Der er 2 slags tagkonstruktioner:

En tagkonstruktion er lavet for at kunne forebygge og modstå vind og vejr, samtidig holde varmen inde i huset eller bygningen. Tage kan være bygget med udhæng (max 300mm.) eller lige til facaden. De er konstrueret i træ/limtræ, stål eller jernbeton. Der er en del forskellige slags tagtyper:

Fladt tag, der har 1 eller to meget små hældninger i grader,

Trekanttag, saddeltag eller vinkeltag, som har et trekantet snit.

Pyramidetag, som ordet siger, ligner en pyramide.

Modfaldstag der har en V-form lavest på bygningens midte.

Shedtag skiftevis skrå taflader og lodrette vinduespartier.

Trempeltag minder om et saddeltag, hver er de to vægge bare i hver højde.

Mansardtagder har 2 tagdele, som en murmestervilla.

Københavnertag der har et tag omkring bygningen, men ender op i et fladt tag.

Buet tag, der buer overtagryggen.

De fleste af de materialer der bliver brugt på tagene:

– aluminium 7-90°
– bitumen 1,5-70°
– betontagsten 45-90°
– betontagsten med undertag 30-90°
– eternitbølgeplader 14-90°
– eternitskifer 18-90°
– glas 27-90°
– kobber 6-90°
– naturskifer 30-90°
– strå 45-90°
– støbeasfalt 1,5-15°
– stål 7-90°
– tagpap, dobbelt 6-35°
– tagpap, glat 8-35°
– tagpap, med lister 20-50°
– tagspån 45-90°
– teglsten, understrøget 45-90°
– teglsten med undertag 30-90°
– zink, falsede 6-90°
– zink, med liste 6-18°

Mange af materialerne har udviklet sig til nye elementer og benyttes til diverse tiltag. Her er der kommet mere miljøvenlige, men man kombinere også det med solceller, der falder i de materialer, så man ikke ender med en stor flade bestående af solceller, de viger væk fra selve det originale tag.

De lette materialer er mest bevendt til udestuer, kolonihavehuse, garager og andet, der ikke skal bruges som beboelse.

(byggeriets regler, http://www.byggerietsregler.dk/ordbog/tag/)

Et hus bliver bygget med en ide og et bestemt udtryk, så vil man have lagt et nyt, så skal man tænke sig om. Ikke kun til dagen efter det er lagt, men også ud i fremtiden. En del huse har mistet sin værdi ved et forkert valg af en anderledes tagsten, der ikke falder ind i bygningens oprindelige design/udseende.

Tungt tag kræver flere spær, der er kraftigere og stærkere og har typisk mellemrum på 1000 mm. Tagbelægningen til tung tag er oftest tegl og betonsten. I visse bygninger kan der være nødvendigt at have bærende vægge, så spærene bliver understøttet. Her er det en god ide at der kommer en ingeniør ind og beregner, hvilke muligheder, der skal bruges for at man, hvis en arkitekt vil have fuldt udbytte af opgaven, bygger det korrekt og efter bogen. Det kan have indvirkning i hans projekt. Her er og så andre muligheder for at undgå dette ved at sætte overlæggere ind, der bærer spærene.

I nogle tilfælde er det muligt at ombygge et let tag om til tung tag, men det kræver som sagt det overstående. Fra tungt til let tag er det lige omvendt. Men en tung tagkonstruktion er bygget til at ombygge tung tag igen, her er der ingen problemer. Kan forekomme små ændringer pga det valgte byggemateriale du vil bruge.

Tagbranchen er i en rivende udvikling og i stærk konkurrence med hinanden for at give kunderne deres ønsker. I dag går man meget op i arkitektur og former, og materialerne skal gerne være miljøvenlige og holdbare til gode penge.

Eksempel på lette tage

Værd at vide med informationer til tag:

Erhvervs- og byggestyrelsen udgiver byggereglementet for love og regler indenfor f.eks tag.

Det er vigtigt at undersøge lokalplanen for dit område ang. Regler for tag og andet byggeri vedrørende materialer og byggelove og krav.

Producenternes brugsanvisninger for det gældende materiale og læggevejledning. Samtidig for information om det specielle produkt du vil anvende/købe med fordele og ulemper.

Brancheorganisationer kan man få vejledning og gode råd til tagbelægning.

Tung tag

Betyder at det pr. kvm vejer 25 kg og over, her er lægter iberegnet. Det findes mange forskellige materialer til dette formål. Her er eksemplerne på de forskellige man kan vælge:

Naturskifer har en lang levetid. Et dyrt tag med en vægt på ca. 50 kg pr. kvm. Levetid 80-100 år. Minimum taghældning på 25 grader. Har tit en god garanti fra producenterne på de 40 år. Lettere vedligeholdelse. Materialet er 100% naturmateriale uden skadelige stoffer. Farverne falmer ikke med tiden, vedligeholdelsesvenligt da materialet indeholder olie, og herved frastæder detværste skidt naturen har at byde på.

Man startede med at ligge dem i 1860.

Man kan tilvælge Climate Cover til naturskifer, der virker som en klimaskærm med intergreret solceller og boligventilation. Falder godt ind i naturskiferen.

Græstag (grønt tag) Yder ingen garanti men har en forventet levetid på 50-100 år og er i den helt tunge ende med ca. 130 kg Pr. kvm og kræver meget af de spær man sætter op. mellempris. Taghældning på minimum 14 grader.

Betontagsten (cementsten), levetid på 50-70 år. Bliver benyttet mere i dag, pga. den er billigere end tegltagsten ca. 10-20 procent. Populært i nybyggeri og renovering. Her ligger vægten meget forskelligt og kommer an på hvilken producent og produktion det er fremstillet på. De fås som vingesten, tagsten med enkelt bue eller dobbeltbue og som falsteglsten. De kan også skaffes som en helt flad sten, der minder meget om skifer. Siden 1980 har man fundet ud af den bedste måde at lægge det på er med undertag for at forbygge diverse vind og vejrforhold.

Der findes et stor udvalg af farver, så her er rig mulighed for at vælge præcis model til sin bygning. Man begyndte at fremstille disse i 1800-tallet pga mangel på tegltagsten. Fremstillet af sand, vand og beton, og i nogle tilfælde flyveaske. Her kan der blandes mange forskellige farver i.

Så her kan man se på fordelen tegltagsten 80-100 år kontra betontagsten 50-70 år og med de 10-20% der kan spares. Ved producenterne er garantien bedre bedre på betontagsten. I få lokalplaner i Danmark forbydes brugen af disse betontagsten.

Tegltagsten blev fremstillet allerede i 1100-tallet til de mere fornemme bygninger som kirker og slotte. Det var munke der medbragte den viden fra sydeuropa. I 1500-tallet var det det mest brugte materiale i Danmark. Det var alt sammen håndlavet ”håndstrøget”, men i 1800 begyndte man at fremstille dem på maskiner. Den typiske røde tegltagsten prydede det maste af Danmark dengang.

En tegltagsten har en ca. levetid på 60-100 år og kan i visse tilfælde genbruges.

De fås i 2 forskellige emner. Vingetagsten og Falsteglsten. Fremstillet på bestemte ler blanding og med 4 forskellige overflader der strøes på overfladen, som lukker stenen for gennemtrængende fugt og andet. Man kan blande farver i, men der gåes typisk efter den traditionelle røde farve, da det som renovering passer til det hus man købte i sin tid. I dag den sorte også blevet populær, det eksploderede i 2008, det var specielt den glaseret, da mange mente taget forblev pænere i længere tid, pga. algedannelser og den viste også status i folks øjne. (her er delte meninger om denne tagsten i renoveringer og man mener at et hus falder i værdi ved et eventuelt salg).

Den lægges i 35 grader og opefter helst med undertag, men er ikke noget krav, kun hvis hældningen er under de 35 grader.

Her findes flere typer tagbelægninger for tung tag som;

Glastag, der for det meste bliver brugt til udestuer, men er begyndt at få indvind ved renovationer for at tilføre bygningen stil og mere lys.

Stråtag der generelt lægges på ældre bygninger ved renovation. Her skal man have en hældning på minimum 45 grader. Ulemper er det holder ca. 40-50 år, og pga. af en forhøjet brandfare bliver fravalgt, men man er i gang med at forebygge dette problem med nye teknologier og overflader, men har svært ved at overbevise myndighederne om, at det i fremtiden kan anvendes på næsten samme vilkår som andre materialer, der bruges i dag. (info fra byggemessen, Fredericia)

Let tag

Betyder at med undertagplader og lægter ligger på 25 kg. og under. Her er kravene til spærene mindre end ved tung tag.

Shinglestag

Icopal, er et gammelt stort dansk firma, der har eksisteret i over 100 og besidder de samme års erfaring, har produceret dette nye tag. Et nyt produkt der kan erstatte skifertaget. Her er det ikke nødvendigt at omlægge eller sætte ekstra spær ind, da skifer går ind under let tag.

Shingles er lidt som lange brædder, der lægges i forlængelse af hinanden. Det klæbes fast på taget bagsiden og ned på, der kan bruges mere klæb, hvis nødvendigt, men gasbrænder er overflødigt.

Shingles som bliver brugt ved Aktivitetshuset i Ødis går under let tag. Da her en stor overflade at dække, vil tagkonstruktionen være bygget med limtræsspær. Bygningen har en bredde på 15 meter ved festsalen, og da taget runder ved tagryggen er her ikke mange andre muligheder for andet belægning pga. tagets hældningsgrad, hvilket er ved selve tagryggen. Shinglesbelægningen er ideel til denne form for tag, og falder helt ind i designet og stilen huset bliver bygget med. Tagryggen skal der kigges mere på, og her skal være en lang limtræslægte der samler bygningen og her kan inddækkes med Shingles så det er tæt og tørt, men samtidig kan ventilere isoleringen.  (Vikinge langhus). Et ganske nyt produkt, der består af en stærk glasfilt belagt med asfalt og skifersten. Monteringen består af overlapning, som så mange andre tagbeklædninger.

Man starter fra bunden og bygger mod tagryggen. Der lægges en stribe, der klistres på undertaget (her er det muligt at tagpapklæber). Fladen med shingles bliver så sømmet på, derefter lægges en ny plade, der igen overlapper, så her er ingen synlige søm eller mulighed for der trænger fugt ind.

Det er muligt at benytte en tagpap der ligner træstykker, men bygningen vil få den almindelig flade tagpap. Materialet har ikke nogen levetid fået endnu og vedligeholdelsen er her ikke meget af. Kommer der alger på taget, er det muligt at rense, men bygningen vil med dette få sig et skønt præg af det gamle og virkelige.

Fordelene ved dette tag er at hældningen på dette tag kan laves, og det støjer mindre når det regner, end på f.eks. et ståpladetag eller plasttag.

Fik mig en samtale med firmaet Cembrit, her henvendte mig til dette materiale, da det er mere flexibelt.

Zinktag og kobbertag, levetid på de 50-100 år. Et dyrt tag at lægge, men er meget vedligeholdelsesfri og kan lægges fra 3 grader og op. Vægten ligger på 30 kg. Pr. kvm. Lægges fra 3 grader og opefter.

Stålplader/Aluminiumog rustfrit stål levetid på 40-50 år. Meget ens med zink og kobber bortset fra udseende. Billigt materiale, så her kan man overveje pris og kvalitet til sit formål, i forhold til zink og kobber. Minimum taghældning 5-12 grader. Ulempen er at lakken falmer med tiden, og pga. kondens er undertag anbefalet. Materialet er blevet mere populært, da man får en vindtæt, vejrbestandigt og vandtæt tag. Det kan formes og er velegnet til inddækninger, kviste og lysskakter samt kanter hvor andet materiale ikke kan. Her er det meget vigtigt man har de rigtige håndværkere, der har en god kendskab til materialet og hvordan det skla bruges.

Eternitskifertag/eternitplader 20-50 år levetid. Går under let tag også, selv om her er skifer i materialet. Lægges fra 14-18 grader og op. Prismæssigt en mellemting, alternativ til naturskifer, men kun halv så lang levetid.

Tagpap levetid 20-50 år. Meget ens med det produkt der anvendes på Aktivitetshuset,  her bliver det brugt i små plader og ikke i ruller så tjæres på taget og varmes og lægges med en gasbrænder, så undertag med tjære (brandbart) smeltes sammen med tagpappen. Her skal man passe på der ikke er huller i undertaget, da en gasbrænder nemt kan sætte ild til isolering og andet , der er opbygget under taget.. Ca. 20 kg med underlag. Taghældning fra 3 grader af.

Easy-tile Et materiale der ligner meget tegltage. Fås i 2 farver, der matcher de traditionelle tegltagsten. Fordele her er vægten, der går ind under let tag, og man behøver ikke indsætte nye spær, hvis man i forvejen har et let tag. Kan være et godt alternativ. Materialet er komposit og har en lang levetid. Dette materiale bliver brugt til mange ting, da det er meget holdbart.

Egenskaber: trædefast, slagfast, belastning op til 650 kg pr kvm2. UV-stabil, støjdæmpende materiale, miljøvenligt (100% recykling) Ved lægning ingen specialværktøj.

Plasttag Findes i et utal af former. Bruges mest til carporte og terrasser. Forventet levetid er uvis, men skal udskiftes tit, kan lægges med en 2 graders hældning og op. Så dette materiale er ikke ideelt til et tag på et hus, pga. usikkerheden i materialets levetid.

Onduline Et materiale til små opgaver. Som udhuse, kolonihave hus, carporte og andet der ikke kræver et kraftigt tag. Underlag under pga. kondens. Derfor heller ikke ideel til beboelser.

Limtræsspær

Hvorfor dette valg?

Siden august 2015 er her kommet en ny produktionsnorm inden for limtræ af bærende konstruktioner. Altså en nye revideret standard. De kaldes GL28cs og GL30c.

http://www.lilleheden.dk/Files/Files/Lilleheden_Spaendviddetabel_DK_2016.pdf

Limtræ/limtræsspær byder på bæredygtighed og sætter fokus på miljøcertificering, og er blevet mere og mere populært, og anses som et af verdens stærkeste materialer i verden. Det byder på stor kvalitet og fleksibilitet, samtidig med at det ser lækkert ud. Spændvidden ligger som det højeste på 40 meter, og har en stor styrke og bæreevne. Beregninger bliver foretaget af ingeniører, så elementet har den rette bæreevne og styrke.

Belastning af miljøet kommer først ved evt. genbrug eller forbrænding. Det overskydende træ afgår til forbrænding til fjernvarmecentraler.

Sammenlimningen af træet sker ved sorterede lameller på 33-45 mm. Så f.eks. vækstfejl bliver jævnt fordelt, og giver en meget bedre styrke i hele elementet.

Limtræsspærene er CE-mærket. De kan bruges både som elementer inden for, men også udenfor.

Et firma som Lilleheden køber deres træ (gran) via Norge, Sverige og Finland, da landenes kølige klima gør vækstbetingelserne perfekte til et stærkt råmateriale. Det er limet samme af trælameller, med en vandfast og vejrbestandig lim (melaminlim). Processen vil forøge styrken på elementet, og man kan modellere det til de formål kunden ønsker, inden for de rammer det kræves, PRF-lim kan også anvendes, men kun hvis træet bliver behandlet, så det forbliver et vandafvisende element, hvis det skal stå udenfor. Hvis det skal føres i jorden skal træet behandles så der ikke går råd i det.

Det fremstilles både til små boliger, men også større bygninger, der kræver et stabilt fundament på store bredder, højder og buer, så det give ret væld af muligheder for kreativitet og muligheder. Pga. limtræets styrke i forhold til alm. Spær, er det muligt at lave lette konstruktioner med en stor spændvidde uden at skulle understøtte elementet, så som en bærende væg eller stolpe.

Træet giver som et naturmateriale en varme og bedre isolering, og giver samtidig et luftig indeklima. Det er modstand dygtigt mod aggressive luftarter og salte, en af grundene til at det anvendes til f.eks. svømmehaller og lagerhaller, der har en anden luft end normalt.

Tykke limtræselementer er modstandsdygtig mod brand, med mindre det er omsluttet af flammer. Ved brand forkuller træet, men ilden går selv ud, da den ikke får ordentlig fat, men kun forkuller overfladen. Materialet vil stadig have sin bæreevne, i forhold til andre materialer, der kan bukke eller krølle under for meget varme. Så limtræ er meget branddrøjt og opfylder myndighedernes brandkrav.

Isoleringsmæssigt er varmeledningsevnen minimal end mange andre materialer. Det kan føres fra ydervæg til indervæg i et stykke uden det skaber problemer indenfor i ens bygning eller hus.

Man måler træets styrker på: Trækstyrke, Hvor der med en maskine bliver hevet i begge ender af træets og kontrollere hvornår det rives over. Trykstyrke, er hvor man via tryk prøver at knække træet på midten. Bøjningsstyrke, siger sig selv, man bukker træet til det knækker.

Der fremstilles mange forskellige elementer i limtræ. Både som stabile bjælker og vægge, men også hvor materialet er gemt, men og ikke skal vises frem, men bliver gemt i bygningene eller boligen, men stadig har den samme evne.

http://www.lilleheden.dk/produkter/clt-krydslimede-massivelementer



Nogle af de forskellige egenskaber ved valg af gulv i festsale og andre rum der bliver anvendt til selskablige events. Her går lyd, vedligeholdelse og slidtage hånd i hånd, når man vil have et længere varende produkt som et gulv.