Problemløsning af taget/undertaget
Mit valg af
tag, udgår mere i hvilket undertag jeg skal benytte til Aktivitetshuset. Da her
er forskellige faktorer der spiller ind, og jeg vil finde den bedste løsning
til et rundt tag, der afviger fra normerne af alm. typetage. Forudsætningerne
skal være et tag, der virker som en klimaskærm, hvor der undgås fugtholdes tæt og
jeg får den bedste ventilering, men samtidig får den ønskede effekt af
bygningens udseende med de synlige spær gennem hele bygningen.
Mange tænker
på at taget skal være tæt og ventileret udefra, man tænker ikke over at
udånding fra mennesker og em/damp fra f.eks. bruser og hårdhvidevare i selve
bygninger også har et stor påvirkning på spær og andre emner i
tagkonstruktioner indvendigt, hvis her ikke er ordentligt ventileret. Det kan
påvirke træet og skabe råd og svamp på længere sigt.
Huse med f.eks. mursten,
der bliver bygget hurtigere og hurtigere, afgiver fugt fra mørtlen og i dag og
hurtigere bliver lukkede huse, kan også have en tendens til at skabe byggefugt,
da mørtel mellem stenene ikke når af fordampe på den rigtige måde. Det har ikke
samme påvirkning i længere tid som alm. udånding.
Opbygningen
af selve undertaget er med spær-åser på 45x145mm, der har en afstand på
0.60/600mm fordelt mellem limtræsspærene, og kan modstå spændvidde på 2350mm,
så åsen ikke hænger efter nedbøjningskravet. De sættes i spær fødder, der
følger rundingen i spærene, så her skabes stabilitet. (taget fra Træ 58, Træspær 2, side 15) (detaljetegning kommer).
Aktivitetshuset
bliver lavet som middeltungt undertag med klemlister, der er en 25x50x420
trykimprægneret, så den er modstandsdygtigt over for fugtskader, da her skal
skabe en ventilering mellem tagpladerne og den 400mm isoleringen, og holde træ
og isolering tørt. Tagpladerne er en WISA-SpruceFR, ekstra brandhæmmende
krydsfiber, vælger den i 15mm tykkelse, så taget bliver mere tråd sikker. Shingles
bliver lagt på pladerne nede fra og bygges op mod ryggen, så her skabes et
vandtæt tag. (beskrevet i materialeanalyse)
Spær-åsen
ligger over spæret med 25mm, for at opnå de 50mm ventilation sammen med
klemlisterne. Her læges et trådnet ind så isoleringen, når påsat, ikke lukker
af for ventilationen, hvis det bliver presset under byggeriet opførsel+. Under
isoleringen sættes en dampspær op, så em og damp inde fra bygningen ikke
påvirker isoleringen og resten af undertagets materialer.
Selve loftet
bygges også op med åser, hvor der på tværs påsættes klemlister med mellemrum på
25x50mm så her er plads til rørføring til el. Dernæst påsættes troldtekt/eller
brædder. Her skal i loftet skabes en ventilation op til ryggen af taget, der
sørger for at indeklimaet forbliver sundt og friskt.
For hver 2.
modul 1800mm fra tagryggen i loft/taget er der indbygget vinduer, der går mellem
2 spær. Vinduer er 1150x2050mm, så hele bygningen har et konstant naturligt
lyst, både gennem men også fra oven og i siderne. Vinduerne kommer med
indbygget med motor, så i tilfælde af varme kan bygningen også ventileres.
Lidt kort om de påvirkninger
taget/bygning skal kunne modstå:
Tage vil
altid gå under betegnelsen for en klimaskærm, når man snakker beboelse og er en
bærende konstruktion, derfor ar det vigtigt, man får det bygget korrekt og
efter de henvisninger, byggeloven lægger op. Der er store krav til dette f.eks.
holdbarhed, styrke, minimum af vedligeholdelse og at tagprofilen og farve
passer til huset.
Men også de
generelle krav, som brandforhold, fugtisolering, varmeisolering og konstruktive
bestemmelser. Her henvises til (BR-Bygningsreglementet) og (DS-Dansk Standard).
Taget skal
kunne modstå og beskytte mod regn, vind, snelag og temperatur, men også egen
last, nyttelast, og andet der kan belaste taget. Samtidig skal taget kunne
modstå de statiske og dynamiske påvirkninger, så konstruktionen ikke falder
sammen eller bukker de steder hvor belastninger påvirkes.
Da jeg
arbejder med et frit liggende spær i limtræ, kan jeg se i bogen (TRÆ59, træspær
1) et spær der har en sammenligning. Fritliggende spær, type 2. Forskellen fra
det her spær og mit er måden det samles på. Spærret på Aktivitetshuset er samlet
i tapsamlinger og ikke med stålplader.
Da her ikke
er så meget information om opbygningen af den type spær jeg ønsker for
bygningen, går jeg lidt ud fra spærret T2.
Vinden påvirker et tag fra alle sider. Man
skelner mellem 3 faktorer, Tæt på vandområder og åben landskab, huse der ligger
på åbne landområder som gårde og huse, så er her byområderne eller tæt på
skovområder, der ikke påvirkes nær så meget, da her er en masse læ fra andre
bygninger og andet.
Man regner
vindens påvirkning som plus/minus. Trykkræfter, hvor viden er direkte på
bygningen og suge kræfter på den modsatte side. Derfor er det vigtigt at taget
afstives de rigtige steder, der regnes ud af et f.eks. firma, der konstruere
spær og har ingeniører til rådighed. Her bruges båndjern der hæftes på spærene,
så de alle er forbundet og kan hjælpe med at modstå den vind, der presser
bygningens tag. Specielt ved lette tage laver man en forankring fra taget og
ned til de bærende vægge, men også tværs over spærene, for at modvirke suge kræfterne,
så taget ikke letter eller spærene bliver skæve.
Brand er også en vigtig faktor i
konstruktion af taget. Træet skal have en modstand evne, så man kan nå at redde
menneskeliv og spare værdier. Udregning siger at pr. time må træet kun brænde
30mm for alm. spær-typer, for limtræ 10mm. Et limtræspær i gode tykkelser vil
have den tendens selv at slukke ilden, hvis rummet ikke er omgivet af flammer.
Spærret vil have en længere holdbarhed og bæreevne end f.eks. metalspær, da kan
bøje under den kraftige varme udvikling.
Sne og vægt Da Aktivitetshuset har en stor tag
overflade, er det vigtigt at konstruktionen kan bære. Derfor hjælper det meget
at spærene buer ud af og tage belastningen for snefald. Bygninger der har en
fri spændvidde på over 20 meter, skal der være et ekstra øje på, og her skal
der laves beredskabsplaner, hvis bygningen skal rumme mange mennesker. Det
kaldes en risikovurdering, og bør foretages af en ingeniør. DS 410, 4. udgave,
1998 (Naturlast - sne og sneens terrænværdi) http://www.traeinfo.dk/uploads/2011/06/Danske-normregler-for-snelast_Opslag.pdf
Aktivitets
huset har på det bredeste stykke en spændvidde på 15 meter uden halvtag. Det er
vigtigt at halvtaget bliver forstærket, da her kan forekomme sne ophobning fra
tagets store flade og hældning. Bygninger ligger på et åbent areal, giver
anledning til sne fygning, der kan belaste vest-siden af taget eller hvor der er
læ (i de fleste tilfælde). Her sker de fleste skader på et tag. Det gælder en stabil
vind i længere tid og ved snestorme. I tilfælde af meget sne, vil
Aktivitetshuset have en beredskabsplan.
Tagets
materialer: Åser á 45x145mm 2100mm ikke tilskåret. Imprægneret klemlister
25x50mm. WISA-Spruce-FR brandhæmmende krydsfiner 15mm.
Projektering
og udførelse skal ske i overensstemmelse med DS/EN
1995-1-1, brand-teknisk DS/EN
1995-1-2 DK NA.
Lydisolerende glas partier:
Det er
vigtigt at aktivitetshuset kan deles op i mindre rum, så man kan få fuld
udnyttelse til borgerne med deres forskellige arrangementer gennem ugens løb,
så vil her sættes lydisoleret glas op i spærene på langs over skillevæggen i
festsalen og i mødelokalet, monteret i aluminium indsatsskinner. Det skal være
muligt at kunne udnytte det naturlige lys, der strømmer gennem hele bygningen,
så her stadig er udsyn til de synlige limtræsspærene. Man skal kunne lukke af
med en skillevæg, der udelukker lyd til de 2 mindre rum, der skal benyttes, men
uden at lukke af for lyset.
Lydisoleret
glas består af to forskellige glas, hvori de har forskellige tykkelse, her skal
være en vis afstand mellem de 2 glas, typisk 13-15mm.
Ved at have
de to forskellige tykkelser skabes her ikke svingninger/vibrationer i glasset,
i nogle tilfælde kan man laminere det ene glas indvendigt, så det formindsker
lyden endnu mere.
2 af samme
tykkelse glas f.eks. 4mm x 4mm har en meget dårlig lydreduktion. Så Jo tykkere
glas, des mindre vibration. Man går ud fra dB (decibel), når man måler
lydstyrken. Det kan gælde huse der ligger ud til en stærkt trafikeret vej eller
områder, hvor støjen er højere end normal. Her er det muligt, at renovere sine
vinduer med nye og forbedret glas, så man skabe mere ro i sin bolig, eller købe
nye vinduer, der er skabe til disse formål. Vinduer der kan åbnes er mindre
støjreduceret end vinduer der er fast monteret.
Når man
leder nettet igennem for informationer ved de forskellige forhandlere og producenter,
vil selvfølgelig gerne stå, som de bedste ved hver producent, men princippet er
generelt det samme fremgangsmåde, når de opbygger/fremstiller et lydreducerende
eller lydtæt produkt.
Generelt for lydisoleret glas:
2-lags, med
forskellig tykkelse.
Laminering
af det ene glas lagt på indersiden der forhindre vibrationer og en termorude.
De 2 glas
skal have en afstand fra 13mm til 131mm, samt slutte tæt til rammen.
Udførelse af
rammens kvalitet og udførelse af montagen af vinduet.
Det skal
overholde danske standarder, det er baseret på en europæisk standard, og skal
prøves og klassificeres efter gældende regler.
Lydisoleret
glas er også dyrere end alm. glas, da her er nogle parametre der skal
overholdes. Man har mulighed for gør-det-selv. Eller købe produktet udefra og
få monteret efter de love og regler, danske standarder sætter.
Lydisoleret
glas kan også indgå som vægge og døre, og mange firmaer har specialiseret sig i
utrolig mange kreative og flotte løsninger.
Et eksempel
på en af producenterne:
Afsveden træ:
Har været
ude og undersøge hele nettet for informationer omkring afsveden træ, og har desværre
ikke kunne finde meget information, da det er ret nyt, men er en ældgammel måde
at behandle træ der skal holde til vind og vejr, da metode ved at brænde træet
korrekt trækker sukkerindholdet ud og man her minimere af skimmel og levende
organismer kan overleve i træet og hermed ødelægge det med tiden.
Det jeg har
fundet ud af ved spærene til aktivitetshuset, da det skal se autentisk og
gammelt ud, er at limtræsspærene skal behandles, specielt det der har berøring
med de udendørs elementer, det danske vejr tilbyder. Har snakket med Flexwood (Danmark),
og fået at vide at det er muligt at få spærene afsvedet så jeg kan få den rette
effekt, og blev henvist til et andet firma der hedder Burntwood. Har skrevet en
mail til dem og sendt et billede, får at kunne få flere oplysninger om hvordan
processen kommer til at foregå. Desværre ingen respons endnu. Men det kan
laves.
Museum i tyskland, lavet i afsveden træ
I stedet for
at risikere nedbrydning i limtræet, der skulle have været cementeret sammen med
fundamentet, også selv om det var muligt at afsvede træet, vil jeg minimere de
risici, der kan forekomme, når trækonstruktioner har direkte kontakt med jord
og fugt, ved at sætte spær stolperne på søjlesko og støbes i betonen i
fundamentet. Derved er jeg sikker på at limtræsstolpen ikke mister sin
funktion, nemlig at være bærende uden risici.
Det er en
ældgammel teknik japanerne og de gamle vikinger brugte, så materialet havde en
meget længere holdbarhed ved at udtrække sukkeret i træet.
Metoden med at
bruge dette materiale er begyndt at vinde ind i de forskellige byggerier, det
for det meste p.ga. det look træet giver, men også de kvaliteter det byder på.
Man siger at som beklædning vil have en forventet levetid på 80-100 år, og det er
vedligeholdelsesfrit, men det kan godt behandles. Der ligger ikke noget teknisk
data på dette produkt, men man har igennem fund på f.eks. vikingebopladser set
muligheder i at behandle det på denne måde.
Kineserne
har forfinet denne metode, og er førende inden for denne gamle teknik. Det er
ikke nemt at finde hvilke metoder de benytter eller om det foregår efter de
regler dansk standard forlanger, når man importere træ fra ikke eupæiske lande,
men her er et eksempel på hvordan japanerne producere det http://husfidus.dk/shou-sugi-ban/
. En metode man også kan fremstille det på er med brænding fra en gasbrænder og
antænde træets overflade og derefter slukkes med vand og efterbehandles, som
vises på videoen længere ned i linket. Det kan ske med en stålbørste for at
fjerne eventuelt sod, og så kan man eventuelt behandle træets overflade med en
lakering, maling eller oliebehandling. Men det er ikke nødvendigt da processen
giver træet den naturlige modstandsdygtighed og holdbarhed og skaber et godt og
sundt indeklima.
Kan fåes i 3 forskellige trin.
1. Lettere afsvedent overflade, hvor træets farve stadig kan fornemmes
2. Mellem afsveden overflade, hvor man kan se det har den typiske overflade og er mørk/sort.
3. Hårdt afsveden, hvor overfladen har samme udseende som en brændelog, der har lagt i et bål, og træet er boblet på overfladen.
Her er også en metode, man er påbegyndt på f.eks lyse trægulve, hvor man let frembringer årene i træets struktur, og gøres med en let varme fra en gasbrænder.
(Taget fra Flexwood ang. CE-mærkning)
CE mærket limtræ
CE mærket er din garanti for at vores limtræ opfylder den
gældende lovgivning.
Helt overordnet sikrer en CE mærkning et mere ensartet produkt.
Det betyder f.eks. at du kan bestille en limtræsbjælke GL30h med et års
mellemrum – og stadig få et ‘ens’ produkt. Uagtet at limtræ består af et
levende produkt.
Den største variant vil være mønsteret i årringene.
CE-mærket for “Limtræ og limet
konstruktionstræ”
CE-mærkningen for Flexwood sker i henhold til DS/EN14080:2013.
(Linket åbner en pdf i et nyt vindue)
CE-mærkningen tjekkes af 3. part som i Danmark er Dancert.
Flexwood er netop i 2018, blevet tjekket og godkendt til fortsat
at bære CE-mærkningen på vores produkter.
Dancert kontrollerer bl.a. at vores produktion og produkt lever
op til nedenstående krav:
·
Fuld kvalitetsstyring i hele produktionsforløbet.
·
Dokumenterer sammenhæng imellem bjælkeopbygning og bjælkestyrke,
ved beregninger og laboratorietest.
·
Modstandsdygtighed imod biologisk nedbrydning.
·
Modstandsdygtighed ved brand
·
Anvender godkendte limtyper
·
Har lav formaldehyd afdampning (indeklima/sikkerhed).
CE ordningen
CE er en forkortelse for Conformité Européenne (den
europæiske konformitetskomite).
(2
danske firmaer af mangeLydtæt WHAT ?, der specialisere sig i af finde bærebare
løsninger)
Udendørs belægning: Gummiasfalt
Arealet på
hele grunden vil bestå gangstier, der fører til de forskellige aktiviteter, og
her skal være mulighed for handicappede at kunne komme rundt og få samme
oplevelse via de stier. Derfor er det vigtigt at med det danske vejr, stadig
vil være muligt uden for meget mudder og andre forhindringer. Det gøres mere
skridsikkert, og vand siver fra selve belægningen.
Selv om det
er en dyrere løsning, vælges her at lægge blød gummiasfalt, der kommer til at
ligne parkeringspladsen grus, så hele området falder ind i naturens omgivelser
uden at stikke for meget ud. Det er vigtigt i dette projekt, at forsøge at
komme så tæt på ægthed, samtidig med at det bliver en moderne bygning og
området bliver fornyet.
Gangstierne
bliver lagt omkring bygningen og ud til parkering. De vil så sno sig ud i
området, så alle der benytter sig af faciliteterne kan komme nogenlunde
tørskoet rundt.
Gummibelægning
har en bred vifte af muligheder, når det skal lægges til forskellige formål.
Det anvendes mest til legepladser hvor man har en fladhøjde, der skal kunne
absorbere et barns fald, og sikre mod legemsbeskadigelse. Men det bliver mere
og mere anvendt til sportspladser ved f.eks. ved løb og steder hvor
knæbelastningen skal formindskes.
Park og
anlæg er også begyndt at bruge dette, da her er bedre mulighed for snerydning,
men også den måde det spare for en masse vedligeholdelse, da her nemt kan
opsamles f.eks. knust glas og andet, men også renses med en let højtryksrenser..
Man opvejer en masse arbejdstimer ved det vedligeholdelsesfri materiale som
belægningen giver. Det kan lægges som asfalt, men også som fliser og måtter,
men de har højere krav til anvendelse end gummiasfalten, da vi snakker om de
europæiske dokumentationer lovgivningen skal have for dette produkt.
Selve
topfladen skal dokumenteres med en tykkelse på 15mm, der dækker hele fladen.
EPDM topbelægningen kan lægges på de fleste udendørs flader, og her kommer det
an på tykkelsen, når der snakkes faldhøjde.
Teknisk
data.
Basen er SBR
gummi, der lægges som det stødabsorberende lag. Jf. EN1177
Toplaget er
EPDM, og her er forskellige kornsorter i intervaller på 0,5mm til 4mm afhængig
af producenten.
Ved selve
pålægningen af de 2 øverste lag er her påkrævet sikkerhedsudstyr jl. Producentens
deklaration.
Samtidig skal der dokumenteres for ikke forekommende migrationer
af stoofer iht. EN 71-3.
Dokumenteres at PAH-værdier er under de tilladte
grænseværdier. Skal være brandhæmmende iht. EN ISO 11925-2.
Men til
aktivitetshusets områder skal her lægge en stabilgrus, makedam/singles eller
gengrus som det første på de kommende områder, det hele bliver lagt til en skæringskant
som sætter en grænse for stien. Den kan bestå af træ, beton, fliser, gummikan,
aluminium/jern/stål eller lignende.
Området hvor
der skal arbejdes spærres af og vejret være på plus 8 grader, da de næste 2
flader kræver tørt vejr og ingen frost.
Nu lægges 40mm gummibelægning. Det består
a 25mm basebelægning og sluttes af med 15mm topbelægning EPDM. Hvis det lægges
på eksisterende fliser eller asfalt skal overfladen primes (en støvbinder, der
gør at 2 flader mødes og lægges sammen uden skidt, småsten og støv). Efter
selve lægningen skal hærdning stå i 16-24 timer upårørt, så her er det også
nødvendigt at det spærres af, eventuelt have opsyn på området.
Selve
glitning af overfladen skal ske så det har en efterligning af alm.
grusbelægning.
Efter flere
år, er det muligt at lægges et nyt slidlag på, og gøres på samme måde, som
beskrevet.
Der findes
andre underlag, så som støbegummi, der har nogle af de samme egenskaber.
