Hvorfor dette valg:
Afsveden træ kontra trykimprægneret
Aktivitetshuset skal fremhæves ved at bruge ”gamle”
byggematerialer, og gerne efter de gamle fremstillings metoder, kombineret med
nye tiltag, da det ikke er muligt at indbygge vinduer, døre og isolering ind i
projektet. Kunsten bliver at få det ”gamle” sammensat med det nye og skabe en
historie til Ødis området. Derfor står valget på afsvedet træ kontra
trykimprægneret.
Afsvedet træ-imprægnering, hvad er den nu af, kontra tryk
imprægneret træ.
En ældgammel lavteknologisk teknik, der havde sine rødder i
det gamle Japan, men det er faktisk også blevet lavet og anvendt af de gamle
nordiske vikinger.
Materialet er lærketræ og asp. Man afsvedet træet og brænde
sukker stofferne ud af træet. Vikingerne brugte den metode, når deres store
stolper til deres haller skulle bygges og sættes i jorden. Ved denne metode og
sukkeret er ude af træet, har mikroorganismer og jordlevende organismer ikke
mulighed for at leve i træet og nedbryde det eller få træet til at rådne.
Kineserne har taget denne metode og udviklet en lavteknologisk
metode og perfektioneret den, ved at vikle det papir omkring og med de rette
lag inden det bliver brændt af. Forfinet til de forskellige tykkelser træet
måtte være i.
Der findes producenter der nu varmebehandler træet i dag for
at få samme effekt. Om det er bedre end brændt eller tæt på, bliver der forsket
i. Berit Time fra Sintef Byggeforskning følger med i denne udvikling, men ser
ingen problemer i denne metode af bearbejdelse af træet. Her er endnu ikke
veldokumenteret.
Afsveden træ menes at være sundt for indeklimaet end
imprægneret træ.
Bygning i Tyskland beklædt med afsveden træ
Det er for det meste trykimprægneret træ lavet af fyrretræ,
der bliver bruget i mange bygninger og hjem. I mange tilfælde også steder hvor
det i bund og grund ikke er nødvendigt. Materialet er beregnet til udendørs brug.
Det gør træet mere modstandsdygtigt mod råd, svamp og insektangreb.
Selve produktionen af dette materiale går ud på af trække
luft og vand ud af træet og derefter tilsættes en kemisk proces der mætter
træets ydresider. Hvis en trykimprægneret stolpe bliver skåret over vil man
kunne se hvor imprægneringen hører op. I tilfælde af dette vil man lukke den
opskåret ende med en forseglning.
Nordisk Træbeskyttelses Råd sikre kunderne og markedet med
et (NTR-mærke) så man kan se at træet er behandlet og produceret på den
korrekte måde og hvor længe det har lagt i trykimprægneret tanke. Der er
forskellige mærkninger til de forskellige imprægneringer af træet og hvilke
stoffer der er brugt til dette. Mærkatet sikre kunderne at træet har en lang
holdbarhed og er godkendt af miljøstyrelse.
Miljøstyrelsen anbefaler dette mærkat. Mærkningerne er NTR AB, facadebeklædning og andet, hvor
vand kan løbe fra og ikke har jordkontakt. NTR
A materiale der kan bruges til konstruktioner der har direkte jordkontakt
f.eks. carporte og stolper. NTR M
materialet er til brug ved direkte havvand som badebroer og kajanlæg. NTR Gran primært fyrretræ, der skal
anvendes på samme måde som NTR AB.
Danmark har et DK-mærke hvor der stilles skrappere krav til
produktet og er trykimprægneret i Danmark. Træ, der er trykimprægneret i
Danmark, indeholder stoffer der er risikovurderet og godkendt af
miljøstyrelsen.
Importeret træ kan indeholde kobber og borforbindelser, men
også krom og fosforforbindelser ved imprægneringen, der kan være
sundhedsskadelige, hvis det ikke bliver anvendt korrekt f.eks. hvis det skal brændes
eller vaskes, og kommer i kontakt med fødevare eller foder til dyr. Det må
stadig gerne importers og anvendes i Danmark, bare ikke fremstilles.
Man anbefaler dog at træet ikke skal anvendes i småbede og
små haver, hvor der groes mad og andet pga. de kemiske stoffer, og ved længere varende
arbejde bør man anvende handsker og maske, da træstøv og andet kan være sundhedsskadeligt
for huden.
NTR og DK mærkning garantere træets fremstilling og har de
miljøkrav der stilles, men udenlandske kan man ikke være helt sikker, men det
udelukker ikke for at træet er ordentligt lavet, så indkøbe og brug af dette er
op til ens egen samvittighed.
Trykimprægneret træ udendørs har en generel levetid på ca.
20-25 år.
Ikke trykimprægneret træ kan sagtens anvendes til beklædning
og andet der ikke har jordkontakt, hvis man behandler det med enten maling,
lakering eller andet, der kan modstå vind, vejr og fugt.
Ved det skal afskaffes både det foregå i ordnede forhold,
som aflevering på en genbrugsstation, og i visse tilfælde kan det blive
afhentet når der hentes storskrald.
Tagkonstruktioner
Fordele og
ulemper ved let- og tungt tag.
Først
hvorfor valget står på let tag og materialet, der lægges på til
aktivitetshuset.
Opgaven går
ud på at lave et let tag, der derfor minimeres der nogle krav og materialer,
men byder ind med nye tiltag, så det æstetisk står til bygningen, men samtidig
holder tæt og udfylder sin funktion fuldt ud.
Normalt vil
man se på områdets bebyggelser og vurdere hvilket tag, man skal/kan vælge for
at ens hus falder ind. Det gælder både udseendemæssigt og i stil med sit eget
hus. Det valgte tagmateriale skal også gerne vælges så det i fremtiden
eventuelt kan sættes til salg. Det har stor betydning for ny køber, at huset
ikke falder ud for kategori af de omkring liggende huse og de skal bruge penge
på nyt eller man får en mindre værdi for sit hus.
Aktivitetshuset
skal efterlignes et langhus fra vikingetiden, der er halveret. Her bliver
valgene pludselig meget mindre, da taget buer over tagryggen for at skabe den
rigtige stil, udtryk og udseende. Taget vil have indbygget vinduer og solceller,
så der skabes mere lys, men at man også tænker grøn energi og huset kan stå som
selvforsynende, hvis vejret tillader det. Vinduerne er sat mellem hver anden
limtræsspær top-ryg, og mellem vinduerne er her lagt solceller, resten af taget
ligges med shingles-plader lavet af.
Der er 2 slags tagkonstruktioner:
En
tagkonstruktion er lavet for at kunne forebygge og modstå vind og vejr,
samtidig holde varmen inde i huset eller bygningen. Tage kan være bygget med
udhæng (max 300mm.) eller lige til facaden. De er konstrueret i træ/limtræ,
stål eller jernbeton. Der er en del forskellige slags tagtyper:
Fladt tag,
der har 1 eller to meget små hældninger i grader,
Trekanttag,
saddeltag eller vinkeltag, som har et trekantet snit.
Pyramidetag,
som ordet siger, ligner en pyramide.
Modfaldstag
der har en V-form lavest på bygningens midte.
Shedtag
skiftevis skrå taflader og lodrette vinduespartier.
Trempeltag
minder om et saddeltag, hver er de to vægge bare i hver højde.
Mansardtagder
har 2 tagdele, som en murmestervilla.
Københavnertag
der har et tag omkring bygningen, men ender op i et fladt tag.
Buet tag,
der buer overtagryggen.
De fleste
af de materialer der bliver brugt på tagene:
– aluminium 7-90°
– bitumen 1,5-70°
– betontagsten 45-90°
– betontagsten med undertag 30-90°
– eternitbølgeplader 14-90°
– eternitskifer 18-90°
– glas 27-90°
– kobber 6-90°
– naturskifer 30-90°
– strå 45-90°
– støbeasfalt 1,5-15°
– stål 7-90°
– tagpap, dobbelt 6-35°
– tagpap, glat 8-35°
– tagpap, med lister 20-50°
– tagspån 45-90°
– teglsten, understrøget 45-90°
– teglsten med undertag 30-90°
– zink, falsede 6-90°
– zink, med liste 6-18°
Mange af materialerne har udviklet sig til nye elementer og
benyttes til diverse tiltag. Her er der kommet mere miljøvenlige, men man
kombinere også det med solceller, der falder i de materialer, så man ikke ender
med en stor flade bestående af solceller, de viger væk fra selve det originale
tag.
De lette materialer er mest bevendt til udestuer,
kolonihavehuse, garager og andet, der ikke skal bruges som beboelse.
Et hus
bliver bygget med en ide og et bestemt udtryk, så vil man have lagt et nyt, så
skal man tænke sig om. Ikke kun til dagen efter det er lagt, men også ud i
fremtiden. En del huse har mistet sin værdi ved et forkert valg af en
anderledes tagsten, der ikke falder ind i bygningens oprindelige
design/udseende.
Tungt tag
kræver flere spær, der er kraftigere og stærkere og har typisk mellemrum på
1000 mm. Tagbelægningen til tung tag er oftest tegl og betonsten. I visse
bygninger kan der være nødvendigt at have bærende vægge, så spærene bliver
understøttet. Her er det en god ide at der kommer en ingeniør ind og beregner,
hvilke muligheder, der skal bruges for at man, hvis en arkitekt vil have fuldt
udbytte af opgaven, bygger det korrekt og efter bogen. Det kan have indvirkning
i hans projekt. Her er og så andre muligheder for at undgå dette ved at sætte
overlæggere ind, der bærer spærene.
I nogle
tilfælde er det muligt at ombygge et let tag om til tung tag, men det kræver
som sagt det overstående. Fra tungt til let tag er det lige omvendt. Men en
tung tagkonstruktion er bygget til at ombygge tung tag igen, her er der ingen
problemer. Kan forekomme små ændringer pga det valgte byggemateriale du vil
bruge.
Tagbranchen
er i en rivende udvikling og i stærk konkurrence med hinanden for at give
kunderne deres ønsker. I dag går man meget op i arkitektur og former, og
materialerne skal gerne være miljøvenlige og holdbare til gode penge.
Eksempel på lette tage
Værd at vide med informationer til
tag:
Erhvervs- og byggestyrelsen udgiver
byggereglementet for love og regler indenfor f.eks tag.
Det er vigtigt at undersøge
lokalplanen for dit område ang. Regler for tag og andet byggeri vedrørende
materialer og byggelove og krav.
Producenternes brugsanvisninger for
det gældende materiale og læggevejledning. Samtidig for information om det
specielle produkt du vil anvende/købe med fordele og ulemper.
Brancheorganisationer kan man få
vejledning og gode råd til tagbelægning.
Tung tag
Betyder at det
pr. kvm vejer 25 kg og over, her er lægter iberegnet. Det findes mange
forskellige materialer til dette formål. Her er eksemplerne på de forskellige
man kan vælge:
Naturskifer har en lang levetid. Et dyrt tag med
en vægt på ca. 50 kg pr. kvm. Levetid 80-100 år. Minimum taghældning på 25
grader. Har tit en god garanti fra producenterne på de 40 år. Lettere
vedligeholdelse. Materialet er 100% naturmateriale uden skadelige stoffer.
Farverne falmer ikke med tiden, vedligeholdelsesvenligt da materialet
indeholder olie, og herved frastæder detværste skidt naturen har at byde på.
Man startede
med at ligge dem i 1860.
Man kan
tilvælge Climate Cover til naturskifer, der virker som en klimaskærm med
intergreret solceller og boligventilation. Falder godt ind i naturskiferen.
Græstag (grønt tag) Yder ingen garanti men
har en forventet levetid på 50-100 år og er i den helt tunge ende med ca. 130
kg Pr. kvm og kræver meget af de spær man sætter op. mellempris. Taghældning på
minimum 14 grader.
Betontagsten (cementsten), levetid på 50-70 år.
Bliver benyttet mere i dag, pga. den er billigere end tegltagsten ca. 10-20
procent. Populært i nybyggeri og renovering. Her ligger vægten meget
forskelligt og kommer an på hvilken producent og produktion det er fremstillet
på. De fås som vingesten, tagsten med enkelt bue eller dobbeltbue og som falsteglsten.
De kan også skaffes som en helt flad sten, der minder meget om skifer. Siden
1980 har man fundet ud af den bedste måde at lægge det på er med undertag for
at forbygge diverse vind og vejrforhold.
Der findes
et stor udvalg af farver, så her er rig mulighed for at vælge præcis model til
sin bygning. Man begyndte at fremstille disse i 1800-tallet pga mangel på tegltagsten.
Fremstillet af sand, vand og beton, og i nogle tilfælde flyveaske. Her kan der
blandes mange forskellige farver i.
Så her kan
man se på fordelen tegltagsten 80-100 år kontra betontagsten 50-70 år og med de
10-20% der kan spares. Ved producenterne er garantien bedre bedre på
betontagsten. I få lokalplaner i Danmark forbydes brugen af disse betontagsten.
Tegltagsten blev fremstillet allerede i 1100-tallet
til de mere fornemme bygninger som kirker og slotte. Det var munke der
medbragte den viden fra sydeuropa. I 1500-tallet var det det mest brugte materiale
i Danmark. Det var alt sammen håndlavet ”håndstrøget”, men i 1800 begyndte man
at fremstille dem på maskiner. Den typiske røde tegltagsten prydede det maste
af Danmark dengang.
En tegltagsten
har en ca. levetid på 60-100 år og kan i visse tilfælde genbruges.
De fås i 2
forskellige emner. Vingetagsten og Falsteglsten. Fremstillet på bestemte ler blanding
og med 4 forskellige overflader der strøes på overfladen, som lukker stenen for
gennemtrængende fugt og andet. Man kan blande farver i, men der gåes typisk
efter den traditionelle røde farve, da det som renovering passer til det hus
man købte i sin tid. I dag den sorte også blevet populær, det eksploderede i
2008, det var specielt den glaseret, da mange mente taget forblev pænere i
længere tid, pga. algedannelser og den viste også status i folks øjne. (her er
delte meninger om denne tagsten i renoveringer og man mener at et hus falder i
værdi ved et eventuelt salg).
Den lægges i
35 grader og opefter helst med undertag, men er ikke noget krav, kun hvis
hældningen er under de 35 grader.
Her findes
flere typer tagbelægninger for tung tag som;
Glastag, der for det meste bliver brugt til
udestuer, men er begyndt at få indvind ved renovationer for at tilføre
bygningen stil og mere lys.
Stråtag der generelt
lægges på ældre bygninger ved renovation. Her skal man have en hældning på minimum
45 grader. Ulemper er det holder ca. 40-50 år, og pga. af en forhøjet brandfare
bliver fravalgt, men man er i gang med at forebygge dette problem med nye
teknologier og overflader, men har svært ved at overbevise myndighederne om, at
det i fremtiden kan anvendes på næsten samme vilkår som andre materialer, der
bruges i dag. (info fra byggemessen, Fredericia)
Let tag
Betyder at
med undertagplader og lægter ligger på 25 kg. og under. Her er kravene til spærene
mindre end ved tung tag.
Shinglestag
Icopal, er
et gammelt stort dansk firma, der har eksisteret i over 100 og besidder de
samme års erfaring, har produceret dette nye tag. Et nyt produkt der kan
erstatte skifertaget. Her er det ikke nødvendigt at omlægge eller sætte ekstra
spær ind, da skifer går ind under let tag.
Shingles er
lidt som lange brædder, der lægges i forlængelse af hinanden. Det klæbes fast
på taget bagsiden og ned på, der kan bruges mere klæb, hvis nødvendigt, men
gasbrænder er overflødigt.
Shingles som
bliver brugt ved Aktivitetshuset i Ødis går under let tag. Da her en stor
overflade at dække, vil tagkonstruktionen være bygget med limtræsspær.
Bygningen har en bredde på 15 meter ved festsalen, og da taget runder ved
tagryggen er her ikke mange andre muligheder for andet belægning pga. tagets
hældningsgrad, hvilket er ved selve tagryggen. Shinglesbelægningen er ideel til
denne form for tag, og falder helt ind i designet og stilen huset bliver bygget
med. Tagryggen skal der kigges mere på, og her skal være en lang limtræslægte
der samler bygningen og her kan inddækkes med Shingles så det er tæt og tørt,
men samtidig kan ventilere isoleringen. (Vikinge
langhus). Et ganske nyt produkt, der består af en stærk glasfilt belagt med
asfalt og skifersten. Monteringen består af overlapning, som så mange andre
tagbeklædninger.
Man starter
fra bunden og bygger mod tagryggen. Der lægges en stribe, der klistres på undertaget
(her er det muligt at tagpapklæber). Fladen med shingles bliver så sømmet på, derefter
lægges en ny plade, der igen overlapper, så her er ingen synlige søm eller
mulighed for der trænger fugt ind.
Det er
muligt at benytte en tagpap der ligner træstykker, men bygningen vil få den
almindelig flade tagpap. Materialet har ikke nogen levetid fået endnu og
vedligeholdelsen er her ikke meget af. Kommer der alger på taget, er det muligt
at rense, men bygningen vil med dette få sig et skønt præg af det gamle og
virkelige.
Fordelene
ved dette tag er at hældningen på dette tag kan laves, og det støjer mindre når
det regner, end på f.eks. et ståpladetag eller plasttag.
Fik mig en
samtale med firmaet Cembrit, her henvendte mig til dette materiale, da det er
mere flexibelt.
Zinktag og kobbertag, levetid på de 50-100 år. Et dyrt
tag at lægge, men er meget vedligeholdelsesfri og kan lægges fra 3 grader og
op. Vægten ligger på 30 kg. Pr. kvm. Lægges fra 3 grader og opefter.
Stålplader/Aluminiumog rustfrit stål levetid på 40-50 år. Meget ens med
zink og kobber bortset fra udseende. Billigt materiale, så her kan man overveje
pris og kvalitet til sit formål, i forhold til zink og kobber. Minimum
taghældning 5-12 grader. Ulempen er at lakken falmer med tiden, og pga. kondens
er undertag anbefalet. Materialet er blevet mere populært, da man får en vindtæt,
vejrbestandigt og vandtæt tag. Det kan formes og er velegnet til inddækninger,
kviste og lysskakter samt kanter hvor andet materiale ikke kan. Her er det
meget vigtigt man har de rigtige håndværkere, der har en god kendskab til
materialet og hvordan det skla bruges.
Eternitskifertag/eternitplader 20-50 år levetid. Går under let tag
også, selv om her er skifer i materialet. Lægges fra 14-18 grader og op.
Prismæssigt en mellemting, alternativ til naturskifer, men kun halv så lang
levetid.
Tagpap levetid 20-50 år. Meget ens med det
produkt der anvendes på Aktivitetshuset, her bliver det brugt i små plader og ikke i
ruller så tjæres på taget og varmes og lægges med en gasbrænder, så undertag
med tjære (brandbart) smeltes sammen med tagpappen. Her skal man passe på der
ikke er huller i undertaget, da en gasbrænder nemt kan sætte ild til isolering
og andet , der er opbygget under taget.. Ca. 20 kg med underlag. Taghældning
fra 3 grader af.
Easy-tile Et materiale der ligner meget tegltage.
Fås i 2 farver, der matcher de traditionelle tegltagsten. Fordele her er
vægten, der går ind under let tag, og man behøver ikke indsætte nye spær, hvis
man i forvejen har et let tag. Kan være et godt alternativ. Materialet er
komposit og har en lang levetid. Dette materiale bliver brugt til mange ting,
da det er meget holdbart.
Egenskaber:
trædefast, slagfast, belastning op til 650 kg pr kvm2. UV-stabil, støjdæmpende
materiale, miljøvenligt (100% recykling) Ved lægning ingen specialværktøj.
Plasttag Findes i et utal af former. Bruges
mest til carporte og terrasser. Forventet levetid er uvis, men skal udskiftes
tit, kan lægges med en 2 graders hældning og op. Så dette materiale er ikke
ideelt til et tag på et hus, pga. usikkerheden i materialets levetid.
Onduline Et materiale til små opgaver. Som
udhuse, kolonihave hus, carporte og andet der ikke kræver et kraftigt tag. Underlag
under pga. kondens. Derfor heller ikke ideel til beboelser.
Limtræsspær
Hvorfor
dette valg?
Siden august
2015 er her kommet en ny produktionsnorm inden for limtræ af bærende
konstruktioner. Altså en nye revideret standard. De kaldes GL28cs og GL30c.
Limtræ/limtræsspær
byder på bæredygtighed og sætter fokus på miljøcertificering, og er blevet mere
og mere populært, og anses som et af verdens stærkeste materialer i verden. Det
byder på stor kvalitet og fleksibilitet, samtidig med at det ser lækkert ud.
Spændvidden ligger som det højeste på 40 meter, og har en stor styrke og
bæreevne. Beregninger bliver foretaget af ingeniører, så elementet har den
rette bæreevne og styrke.
Belastning
af miljøet kommer først ved evt. genbrug eller forbrænding. Det overskydende
træ afgår til forbrænding til fjernvarmecentraler.
Sammenlimningen
af træet sker ved sorterede lameller på 33-45 mm. Så f.eks. vækstfejl bliver
jævnt fordelt, og giver en meget bedre styrke i hele elementet.
Limtræsspærene
er CE-mærket. De kan bruges både som elementer inden for, men også udenfor.
Et firma som
Lilleheden køber deres træ (gran) via Norge, Sverige og Finland, da landenes
kølige klima gør vækstbetingelserne perfekte til et stærkt råmateriale. Det er
limet samme af trælameller, med en vandfast og vejrbestandig lim (melaminlim).
Processen vil forøge styrken på elementet, og man kan modellere det til de
formål kunden ønsker, inden for de rammer det kræves, PRF-lim kan også
anvendes, men kun hvis træet bliver behandlet, så det forbliver et
vandafvisende element, hvis det skal stå udenfor. Hvis det skal føres i jorden
skal træet behandles så der ikke går råd i det.
Det fremstilles
både til små boliger, men også større bygninger, der kræver et stabilt
fundament på store bredder, højder og buer, så det give ret væld af muligheder
for kreativitet og muligheder. Pga. limtræets styrke i forhold til alm. Spær,
er det muligt at lave lette konstruktioner med en stor spændvidde uden at
skulle understøtte elementet, så som en bærende væg eller stolpe.
Træet giver
som et naturmateriale en varme og bedre isolering, og giver samtidig et luftig
indeklima. Det er modstand dygtigt mod aggressive luftarter og salte, en af
grundene til at det anvendes til f.eks. svømmehaller og lagerhaller, der har en
anden luft end normalt.
Tykke
limtræselementer er modstandsdygtig mod brand, med mindre det er omsluttet af
flammer. Ved brand forkuller træet, men ilden går selv ud, da den ikke får
ordentlig fat, men kun forkuller overfladen. Materialet vil stadig have sin
bæreevne, i forhold til andre materialer, der kan bukke eller krølle under for
meget varme. Så limtræ er meget branddrøjt og opfylder myndighedernes
brandkrav.
Isoleringsmæssigt
er varmeledningsevnen minimal end mange andre materialer. Det kan føres fra
ydervæg til indervæg i et stykke uden det skaber problemer indenfor i ens
bygning eller hus.
Man måler
træets styrker på: Trækstyrke, Hvor der med en maskine bliver hevet i begge
ender af træets og kontrollere hvornår det rives over. Trykstyrke, er hvor man
via tryk prøver at knække træet på midten. Bøjningsstyrke, siger sig selv, man
bukker træet til det knækker.
Der
fremstilles mange forskellige elementer i limtræ. Både som stabile bjælker og
vægge, men også hvor materialet er gemt, men og ikke skal vises frem, men
bliver gemt i bygningene eller boligen, men stadig har den samme evne.
